top of page

Tæver / Bitches

Avlskombinationerne der sammensættes stammer fra sunde brugslinjer, der i generationer er udvalgt ud fra deres unikke brugsegenskaber og samarbejdsvillighed. Det er altid en forudsætning i valget af avlshunde, at de har gode drifter, samt er sociale og mentalt stabile. Brugshundemæssigt er det meget vigtigt, at hundenes naturlige drifter er i behold. I Brugshundearbejdet er en hund med gode drifter meget nemmere at arbejde med, end en hund uden lyst til at arbejde, herunder jage og forfølge et bytte.

​

En stabil psyke og et sundt nervesystem er fundamentet, da det er svært at arbejde med en hund, der har et nervøst sind eller manglende sociale egenskaber. Det er for mig vigtigt, at hundene er sociale og kan lide omgang med mennesker. En nysgerring og udadvendt hund, der har lyst og mod på livet og nye udfordringer, er en glad hund :-)

 

Hvis man vil have det optimale grundlag at træne ud fra, kan man ligeså godt vælge den hund,

der er lavet til det man har behov for !

Fairyhvalp,19, SUPER.jpg

S'FAIRY DU MUSHER 

​

S'Fairy er vores nye lille tæve i kennelen, importeret fra Frankrig.

 

​

​

 

​

LUNDIN LOYALTY JUIZY BY GABI : (HD A/A, AD 0/0)

 

Juizy er en meget dejlig og harmonisk pige, som pga. sit åbne sind og fantastiske brugsegenskaber får meget ros i hundeverdenen. Hun rummer alle de vigtigste kvaliteter, der forventes af en ideel brugs- og familiehund.

 

Juizy er efter de bedste Malinois brugsliner, og vurderes at højne kvaliteten af brugs Tervueren til et meget højt niveau. Dette giver unikke muligheder for avlen af brugs Tervueren.

 

Juizy har et stort medfødt brugs potentiale, og hun arbejder effektivt og selvsikkert uden stres.

Hun arbejder meget målrettet og koncentreret, og kan fortsætte længe uden at blive træt.

Hun er generelt meget villig til at samarbejde, og lærer meget hurtigt og nemt.

Juizy har kapacitet til at komme meget langt indenfor de fleste brugshundesportsgrene.

 

Juizy er en mentalt stærk tæve, der er meget udadvendt og selvsikker.

Hun har et stærkt nervesystem, og er meget velafbalanceret.

Hun har høje drifter, et dybt fast bid, og er extremt athletisk og hurtig under arbejde.

Hendes kropsbygning er meget harmonisk og sund, og hun kan arbejde i al slags terræn.

Hun påvirkes overhovedet ikke af miljø herunder glatte og bevægelige overflader mv.

 

Hun er meget kontaktsøgende og  indsmigrende overfor alle mennesker. I hjemmet er hun er skøn og social pige, der er meget charmerende, og elsker at ligge i sofaen hos os. 

JENOS GABI : (HD A/A, AA 0/0)

​

Gabi er en mentalt meget stærk tæve, der også er meget selvsikker. Hun har meget høje drifter, et dybt fast bid samt er extremt hurtig og athletisk under arbejde. Gabi er førerglad og meget harmonisk og velafbalanceret. Hun er sød og social overfor alle mennesker, herunder børn. Hun er desuden ikke dominerende, og leger meget gerne med andre hunde.

Gabi har et kæmpestort medfødt brugs potentiale, og har kapacitet til at komme rigtigt langt indenfor brugshundesporten. 

 

Gabi har en skøn varm rød farve, samt et flot markeret sort maske. Hun har en passende størrelse, har meget gode vinkler og gode rette benstammer. Hendes bevægelser er flydende, og hun er ekstremt atletisk. Hendes pels er ikke lang, men af acceptabel struktur.

 

 

LUNDIN LOYALTY AICHA BY PIONDIE : (HD A/A, AA 00)

​

Aicha er en mentalt middelstærk tæve, der arbejder fint selvstændigt. Hun er nem at træne, og har et dejligt roligt sind. Hun har gode drifter, og er hurtig og effektiv i forsvarsarbejdet. Aicha er en glad, kærlig og indsmigrende hund, der er meget charmerende at omgås.

Aicha har et stort potentiale for brugsarbejdet.

Aicha har en meget varm rød farve med passende charbonnage. Hun har kraftige benstammer, gode vinkler, og hendes bevægelser atletiske. Hendes pels er meget tæt og af god struktur.

 

 

LUNDIN LOYALTY PIONDIE BY FIDJI (HD A/B, AA 00)

​

Piondie udviser en stærk psyke, og er meget selvstændig. Hun er meget nem at have med at gøre, og er rolig, venlig og meget velafbalanceret af sind. Hun har høje drifter, og er meget målrettet på træningspladsen, hvor hun udviser stor lyst til at arbejde. Piondie er meget harmonisk og glad for alle børn og voksne. Hun er en tæve med meget udstråling og charme.

Hun trænes i Politihundeforeningen, og er dejlig at træne. Hun har et stort potentiale, og har det der skal til for at være en god træningspartner. Piondie's karriere startede da hun som 3 ½ mdr. gammel vandt den afsluttende prøve i Holbæk Politihundeforening's hvalpelydighedskursus d. 27.05.2004. Piondie fik guldmedalje med 69 points ud af 70. Hun var den yngste, og vandt over ca. 15 hvalpe på op til 1 år.

Piondie trænes i Politihundeforeningen, og blev d. 12. november Kåret i PH. Hun brillierede med at få 107,8 points ud af 110 points. Programmet rummer Spor, Rondering, Lydighed og Forsvarsarbejde.

Piondie har en dejlig varm rød farve, med passende charbonnage, samt en knaldsort maske. Hun har gode kraftige og lige benstammer, og bevæger sig meget hurtigt og atletisk. Hendes vinkler er gode, især bagtil. Hendes ører er af middelstørrelse, og velansatte. Hendes pels af en god struktur.

LUNDIN LOYALTY LANCAE BY FIDJI (HD A2)

​

Lancae er en yderst social tæve, der er meget nem at have. Hun er meget kontaktvillig, og glad for alle mennesker. Hun er meget førerglad, og elsker at samarbejde. Hun har en dejlig kærlig mentalitet, og er meget nem at falde for ! Lancae er Mentaltestet, og viser en dejlig mentalitet og et godt nervesystem. Hun har en god nysgerrighed og meget fremaddrift. 

 

Lancae er optrænet i Lydighed og Spor, og har gode drifter. Hun har store evner i begge retninger, samt stor lyst til agility. Hendes store kontaktvillighed og arbejdsglæde, gør hende til en fantastisk hund at samarbejde med. Hun er optrænet i Politihundeforeningen, i Spor, Lydighed, Rondering og Forsvarsarbejde.

 

Lancae er en kvadratisk og kraftigt bygget tæve, med stærke og lige benstammer. Hun er rødgul med sort maske, og har passende charbonnage. Hendes vinkler er tilstrækkelige. Hendes ører er af middelstørelse og højt ansatte, og masken er meget god. En tæve der har charme, og et dejligt racetypisk udtryk.

LUNDIN LOYALTY FIDJI BY TEMPO (HD A2)

​

Fidji er en psykisk stabil tæve. Hun er yderst kontaktvillig og frimodig, og går ivrigt til alle mennesker og børn. Desuden er hun meget førerglad, og elsker at arbejde. Hun har en skøn, og efter min mening unik mentalitet. Fidji er Karaktertestet, og viser er dejligt temperament med et sundt nervesystem. Hun har en god nysgerrighed og meget gåpåmod. Fidji's Hvalpetest

Fidji har høje drifter, og er optrænet i Lydighed og Spor. Hun har store evner indenfor begge grene, samt stor lyst til Agility. Hendes store arbejdsivrighed og meget stabile sind, gør hende til den ideelle hund at træne med. Hun har på kort tid taget prøverne : SL 1, SL 2 og SL 3 ( Spor og Lydighedsdelen af IPO ). Det er min tid, der har været begrænsende for hendes præstationer. Fidji er en tornado under træning, men i hjemmet er hun meget nem, rolig og velafbalanceret.

Fidji er en stor og kraftigt bygget tæve, med stærke og lige benstammer. Hun har en varm mahogni-rød farve, med passende charbonnage. Hendes vinkler er meget gode, både for og bag. Hendes ører er små og velansatte, og masken er god. En tæve med stor udstråling, og et dejligt mildt udtryk. Fidji's Karakter Test

Fidji måtte desværre aflives i oktober 2005, pga. kræft i mælkekirtel. Lykkeligvis har hun nået at lave 2 kuld dejlige hvalpe.

Hun er dybt savnet.

 

bottom of page