

Kirsten Kingo Lundin
Blomsterhaven 44,
4300 Holbæk,
Danmark
Mobil : (+45) 42 26 26 24
Opdræt af Brugs Tervueren til hundesport
Breeding of Working Tervueren for dogsports
Formål/purpose
Hver opdrætter har sine mål og sin retning i forhold til avl og
hvalpe. Hvad der prioriteres i avlen har stor virkning på,
hvad der i den sidste ende kommer ud af det, og små
ændringer kan betyde store forandringer. Det er svært at
overskue som hvalpekøber, og det er med stor tillid, man
køber sin lille hvalp, som bliver et nyt familiemedlem i
mange år fremover. Det er derfor meget vigtigt, at opdrætteren
danner sig et godt indblik i den kommende hundeførers ønsker,
samt familiens behov og liv generelt.
Hovedformålet med avlen er, at opdrætte mentalt
velfungerende hunde, med intakte brugsegenskaber,
og et stort potentiale på trænings- og konkurrencebanen.
Det forudsætter et sundt, stabilt nervesystem.
Hundenes mentalitet prioriteres altid højst, herunder
at de skal kunne fungere i huset sammen med familien.
I avlen tilstræbes således den sociale og frimodige hund,
med høj samarbejdsvillighed og 'willingnes to please'.
For at kunne fungere optimalt på såvel trænigspladsen
som kunkurrencebanen, er det en forudsætning, at hunden
har høje drifter samt en god samarbejdsvillighed. Den skal
være mentalt robust, og kunne modstå forskellige
belastninger herunder miljø og figurantarbejde. En stor del af dette er arvelighed, og dette
potentiale er danner grundlaget for det videre arbejde med hunden.
Hanhundene til kuldene hos Kennel Lundin Loyalty konkurrerer normalt på højt plan i brugsprogrammerne Fransk Ring, MondioRing, IPO eller lignende. For at kunne holde til at konkurrere i verdens hårdeste brugsprogrammer, må hundene nødvendigvis være i besiddelse af en stærk og stabil psyke, samt have en sund og stærk kropsbygning. Dette er en meget effektiv men også barsk udvælgelsesmetode til, at frasortere de hunde der ikke har den fysiske og mentale formåen. Denne fremgangsmåde er meget benyttet i Frankrig, hvor en stor del af brugs Tervueren genpuljen avles.
Det er et mål, at opdrætte racetypiske Tervueren. En middel størrelse hund tilstræbes, således at den har stærke knogler og benstammer, men samtidig er elegant, kvadratiske og atletisk. I de fleste brugsprogrammer er såvel hurtighed som styrke påkrævet, og ekstreme kropsformer prioriteres ikke i avlen, f.eks. hhv. meget små eller store hunde. Jeg sigter endvidere efter den Rødgule farve med sort maske, som også er den foretrukne jvf. racestandarden.
Eksteriøret viger altid for sundheden og brugsegenskaberne. Ud fra disse kriterier, udvælges blandt de bedste brugshanner der er mest racetypiske.
Generelt er brugs Tervueren en sund og aktiv race, der egner sig godt til de fleste former for brugshundetræning. Det gælder indenfor såvel Redningshunde, IPO, PH, FranskRing, Mondioring, Agitity, Lydighed, Spor, Nosework mv.
Såfremt man har ambitioner om at drive det langt indenfor brugshundesporten, kan man lige så godt vælge en hund, der er avlet frem med dette formål. Linjerne af brugs Tervueren har en indbygget vilje til at samarbejde, og det gør træningen betydeligt meget nemmere.
Med gode drifter og en utrættelig energi, er brugs Tervueren blandt de bedste sportshunde i verden. I modsætning til varianten brugs Malinois, har brugs Tervueren en smuk pels, der giver den et elegant og charmerende udtryk.
Yderligere informationer:
Informationer omkring Belgiske Hyrdehunde i Danmark, kan findes på specialklubbens hjemmeside Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde SBH.
