FORMÅL / PURPOSE

 

Hovedformålet med avlen er, at opdrætte mentalt velfungerende hunde, der har et sundt, stabilt nervesystem. Hundenes mentalitet prioriteres altid højst, og det er vores holdning, at en brugshund også skal kunne fungere inde i huset sammen med familien. I avlen tilstræbes således den sociale og frimodige hund, med høj samarbejdsvillighed.

 

For at kunne fungere optimalt på såvel trænigspladsen som kunkurrencebanen, er det en forudsætning, at hunden har høje drifter samt en god samarbejdsvillighed. Den skal være mentalt robust, og kunne modstå forskellige belastninger herunder miljø og figurantarbejde. En stor del af dette er arvelighed, og dette potentiale er danner grundlaget for det videre arbejde med hunden.

 

En brugshund må nødvendigvis være fysik stærk, for at kunne klare de forskellige og meget krævende brugsprogrammer på højt plan herunder IPO, RING, PH, Redningshund, Agility osv. Herfor udvælges altid hunde med en stærk kropsbygning, samt sunde og atletiske bevægelser. Hanhundene konkurrerer oftest på højt plan indenfor programmerne Fransk Ring eller IPO, og denne udvælgelse er i sig selv et bevis på hundens mentale og fysiske formåen. Kun de bedste kan opnå dette. Der avles naturligvis altid kun på fysisk sunde forældredyr uden tandfejl, fri for Hofteleds-Dysplasi (HD) og Albueleds-Dysplasi (AD).

 

 Eksteriøret viger altid for sundheden og brugsegenskaberne. Ud fra disse kriterier, udvælges blandt de bedste brugshanner de der er mest racetypiske.

 

Generelt er brugs Tervueren en sund og aktiv race, der egner sig godt til de fleste former for brugshundetræning. Det gælder indenfor såvel IPO, PH, RING, Agitity, Lydighed, Spor, Redningsarbejde mv. Såfremt man har ambitioner om at drive det langt indenfor brugshundesporten, kan man lige så godt vælge en hund, der er avlet frem med dette formål. Brugs Tervueren har en indbygget vilje til at samarbejde med sin fører, og det gør træningen betydeligt meget nemmere. Med høje drifter og en utrættelig energi, er brugs Tervueren blandt de bedste. I modsætning til sin nære slægtning brugs Malinois, har brugs Tervueren en smuk pels, der giver den et elegant og charmerende udtryk.

 

Hver opdrætter har sine mål og sin retning angående avl og hvalpe. Hvad der prioriteres i avlen har stor virkning på, hvad der i den sidste ende kommer ud af det, og små ændringer kan betyde store forandringer. Det er svært at overskue som hvalpekøber, og det er med stor tillid, man køber sin lille hvalp, som bliver et nyt familiemedlem i mange år fremover. Det er derfor vigtigt, at man som opdrætter får et indblik i den enkelte hvalpekøbers ønsker, men også deres personlige fremtoning.

Hvalpene registreres i Dansk Kennel Klub, DKK, og sælges med DKK-Stamtavle og Købsaftale med garanti. Herudover følger en 'Hvalpemappe' med hvalpen, med forskelligt om racen, træningsmetoder, foder mv. Derudover kan man med fordel holde kontakt til kennelen, og skrive tilbage med evt. spørgsmål, råd osv. Vi er kun interesseret i at det går godt, og vil altid gerne hjælpe hundene bedst muligt videre.

Den Belgiske Hyrdehund, herunder brugs Tervueren, kan findes på specialklubbens hjemmeside Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde SBH.

Kennel Lundin Loyalty er medlem af DKK og SBH.

Familieidyl med Mormor på besøg

Fidji i sengen med Isabella og Benjamin Isabella krammer Lancae

Lancae og Benjamin

Lancae og Benjamin

Lancae og Benjamin Lancae og Isabella

Lancae og Benjamin Fidji og Benjamin